X

Flere køre- eller teoriprøver aflyst: Manglede gyldigt coronapas

21-årig kørte 104 km/t i byzone - fik frataget sit kørekort på stedet

Midt- og Vestsjællands Politi har måtte afvise 422 elever, som var mødt op uden at kunne fremvise et gyldigt coronapas

Det fremgår i døgnrapporten fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Det er nemlig i denne tid et krav, at kunne fremvise et gyldigt coronapas, hvis man skal til køre- eller teoriprøve.

I perioden fra den 7. april og frem til den 6. maj, har der været en optælling i politikredsen omkring manglende coronapas:

  • Foreløbig 35 teoriprøver er aflyst grundet manglende coronapas.
  • Foreløbig 7 køreprøver er aflyst grundet manglende coronapas.

”Det svarer til at ca. 5 hele teoriprøvehold er blevet aflyst, og at en prøvesagkyndig har fået aflyst alle sine prøver en dag. De mange aflyste prøver betyder, at det vil tage længere tid at afvikle de teori- og køreprøver, som har hobet sig op under den lange nedlukning på grund af Covid-19”. Det skriver politiet i døgnrapporten.

Køreeleverne som er blevet afvist til en prøve grundet manglende coronapas, skal derfor selv betale et nyt gebyr på 600 kroner, når de bestiller en ny tid til enten køre- eller teoriprøve.

I den forbindelse kommer politiet med en klar opfordring til køreeleverne:

”Så HUSK coronapasset, hvis du skal til køre- eller teoriprøve. Både for din egen skyld, men også for de som venter på at få tid til en prøve. ” 


Foto: Shutterstock

 

 

 

 

Kilde: Midt- og Vestsjællands Politi / døgnrapport

Denne hjemmeside bruger cookies.