To ud af tre forældre betaler stadig regningen for deres voksne børn
Ny undersøgelse viser, at økonomisk støtte fortsætter langt ind i voksenlivet – også efter fraflytning
En stor del af danske forældre har fortsat hånden på pengepungen, selv efter at deres børn er blevet myndige. To ud af tre forældre giver økonomisk støtte til deres voksne børn i alderen 18 til 29 år. Det viser en ny spørgeundersøgelse, som analyseinstituttet YouGov har gennemført for Nordea.
Tallene peger på en tydelig tendens: Overgangen til økonomisk selvstændighed sker senere end tidligere. Og støtten stopper ikke nødvendigvis, når børnene flytter hjemmefra.
Hjemmeboende får mest
Ifølge undersøgelsen modtager hjemmeboende unge i gennemsnit 1.903 kroner om måneden fra deres forældre. For unge, der er flyttet hjemmefra, ligger beløbet i gennemsnit på 1.059 kroner om måneden.
Støtten dækker typisk udgifter som husleje, mad, transport, studiebøger, mobilabonnement og andre faste omkostninger. I nogle tilfælde fungerer forældrenes bidrag som en økonomisk buffer i en tid med stigende leveomkostninger.
Presset økonomi spiller ind
Flere faktorer kan forklare udviklingen. Højere huslejer, stigende priser på dagligvarer og generel inflation gør det vanskeligt for mange unge at klare sig alene – særligt hvis de er under uddannelse og lever af SU.
Samtidig ønsker mange forældre at give deres børn en tryg start på voksenlivet. Det kan være et bevidst valg om at mindske økonomisk pres, så de unge kan fokusere på uddannelse og job.
En investering – eller en bjørnetjeneste?
Spørgsmålet er dog, hvor grænsen går mellem støtte og afhængighed. Økonomiske eksperter peger ofte på, at det er vigtigt at kombinere hjælp med læring om budget, opsparing og ansvar, så de unge gradvist opbygger økonomisk selvstændighed.
Undersøgelsen siger ikke noget om, hvor længe støtten varer, men den understreger, at økonomisk hjælp fra forældre i dag er mere reglen end undtagelsen i aldersgruppen 18-29 år.
Kilde: YouGov for Nordea.