En 71-årig kvinde blev fredag påkørt af en 75-årig flugtbilist i Smedegade i Slagelse
Kvinden blev efter ulykken hastet til Rigshospitalet i helikopter og blev indlagt med hovedtraume.
”Bilisten kom kørende mod øst ad Smedegade og påkørte først nogle skilte, inden han kørte op på fortovet. Han påkørte kvinden med en sådan kraft, at hun blev slynget over muren ind på kirkegården ved siden af,” fortæller vagtchefen ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, Kent Edvardsen til SN.dk.
Den 75-årige bilist flygtede i sin bil efter påkørslen af den 71-årige kvinde, men kort efter blev han anholdt, efter en god beskrivelse fra vidner i forbindelse med sagen.
Foto: Shutterstock
Kilde: SN.dk