Engangsbeløbet er en målrettet håndsrækning efter inflationen – selv om ikke alle modtagere nødvendigvis har behov, vurderer formand for De Økonomiske Råd.
Aftalen om den såkaldte fødevarecheck er et målrettet økonomisk tiltag, der skal hjælpe danskerne med at genvinde den købekraft, som blev udhulet under periodens høje inflation. Det vurderer overvismand og formand for De Økonomiske Råd, Carl Johan Dalgaard.
Dette belyser TV 2.
Ifølge ham er formålet med checken ikke at skabe varige ændringer i indkomstfordelingen, men at kompensere for det midlertidige pres, som stigende priser har lagt på husholdningernes økonomi.
– I og med at I ikke har fået genoprettet jeres købekraft, er der her en check, som bidrager til, at man når tilbage købekraftmæssigt til det niveau, man kom fra, siger Carl Johan Dalgaard til TV 2.
Engangsbeløb begrænser effekt på ulighed
Dalgaard anerkender, at ordningen ikke er fuldstændig præcis. Det betyder, at nogle borgere kan modtage beløbet, selv om deres økonomiske situation ikke er presset i samme grad som andres.
Alligevel vurderer han, at det ikke vil få nævneværdige langsigtede konsekvenser for uligheden i samfundet.
– Det er rigtigt, at der kan være personer, som ikke strengt taget har behov for checken. Men fordi der er tale om et engangsbeløb, vurderer jeg ikke, at det ændrer noget strukturelt i forhold til ulighed, lyder vurderingen.
Midlertidig hjælp i en presset tid
Fødevarechecken skal ses i lyset af de markante prisstigninger på blandt andet dagligvarer, energi og transport, som især i de senere år har presset mange husholdningsbudgetter. For mange familier har det betydet en reel nedgang i levestandard, selv hvis indkomsten på papiret er steget.
Set fra et økonomisk perspektiv er checken derfor et forsøg på at stabilisere privatforbruget og lette presset på de mest udsatte grupper – uden at binde staten til permanente udgiftsstigninger.
Kilde: TV 2.