X

Fødevarestyrelsen advarer: Smid disse chips ud nu

Fødevarestyrelsen advarer: Smid disse chips ud nu

Advarsel: Populær snack tilbagekaldes – kan indeholde sundhedsskadelige olier

Fødevarestyrelsen opfordrer forbrugere til straks at kassere eller returnere Lay’s Bugles solgt i hele landet.

Royal Unibrew har valgt at tilbagekalde en hel sending af den populære snack Lay’s Bugles, efter der er blevet konstateret et forhøjet indhold af mineralske olier i produktet. Det oplyser Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

De pågældende chips er solgt i butikker over hele Danmark og har en bedst før-dato den 22. november 2025. Ifølge myndighederne kan mineralske olier i høje koncentrationer være sundhedsskadelige, hvis de indtages gennem længere tid.

Forbrugere, der har købt Lay’s Bugles med den angivne dato, rådes derfor til enten at kassere produktet eller levere det tilbage til butikken, hvor det er købt, for at få pengene retur.

Royal Unibrew beklager ulejligheden og oplyser, at problemet er blevet identificeret og håndteret, så lignende tilfælde undgås fremover.

Kilde: Fødevarestyrelsen.

Denne hjemmeside bruger cookies.