Forsikringsselskab advarer kunderne inden stormen Pia rammer Danmark
Hvis man er kunde ved forsikringsselskabet alm. Brand, og bor i Københavnsområdet, så har man onsdag middag modtaget en SMS med en stor opfordring.
I Sms’en bliver kunderne nemlig advaret og opfordret til at tage deres forbehold når stormen og vandstanden stiger de kommende dage.
– Pas på løse tagsten, grene eller plakater, hvis du er nødt til at bevæge dig ud i det voldsomme vejr, skriver Alm. Brand i sms-beskeden til kunderne i københavnsområdet.
Brandvæsenet har også lavet en liste til danskerne som de bør følge før og efter stormen.
Det er Sydvestjysk Brandvæsen som deler deres To Do liste:
- Fjern eller fastgør løse genstande.
- Ryd op rundt om huset, fjern eventuelle løse tagsten fra taget og fastgør trampoliner og lignende.
- Tjek vejrudsigten og følg med i meldinger fra myndighederne via pressen, hjemmesider og sociale medier.
- Sørg for, at der er batteri på computer og mobiltelefon, og hav lommelygte og stearinlys klar, hvis strømmen skulle gå.
- Vær opmærksom på tagsten, grene, og andre løsrevne genstande, hvis du bevæger dig ud.
- Hold døre og vinduer lukkede, så længe stormen står på.
- Hvis politiet fraråder unødig færdsel udendørs, så overvej at udsætte eller aflyse ikke nødvendige aftaler.
- Vær i øvrigt opmærksom på, hvis der også varsles om forhøjet vandstand, der hvor du bor.