Fra lørdag den 19. september og indtil videre frem til den 4. oktober er det ikke længere tilladt at medbringe eller drikke alkohol i busserne
Det oplyser transportministeriet i en pressemeddelelse.
Grundet til det nye tiltag, sker i forbindelse med coronasituationen i Danmark.
Transportminister Benny Engelbrecht oplyser:
”Vi har desværre set en del eksempler på, at der bliver holdt for vilde fester i busser. Der er ikke ret meget plads i en bus, der er ofte mange mennesker, og når man samtidig har drukket ved vi, at opmærksomheden på at overholde de gode anbefalinger for at undgå smittespredning falder. Derfor siger vi nu, at alkohol ikke må indtages i busser.”
Netop derfor indfører regeringen nu indtil videre et midlertidigt forbud mod at man indtager alkohol i busser, der kører med tilladelse efter buskørselsloven. Det skriver Transportministeriet.
Det vil lige som restriktionen med mundbind, være de ansvarlige for buskørslen, der skal håndhæve det nye forbud mod medbragt alkohol i busserne.
Foto: Shutterstock
Kilde: Transportministeriet/pressemeddelelse