X

Frisør sigtet for at klippe kunder i salon

Frisør sigtet for at klippe kunder i salon

En frisør beliggende på Dalumvej i Dalum, blev mandag sigtet for at overtræde coronarestriktionerne

Det oplyser Fyens Stiftstidende.

Fyns Politi havde fået et tip om, at der blev klippet kunder i salonen, og ganske rigtigt da politiet ankom til stedet, kunne de med egne øjne se, at frisøren var i færd med at klippe kunder i salonen, selvom det strider i mod coronarestriktionerne.

Det oplyser vagtchefen ved Fyns Politi, Hans Jørgen Larsen.

”Han blev taget med fingrene i fadet, så at sige, for der sad en person i stolen, frisøren var ved at klippe,” lyder det fra Hans Jørgen Larsen.

Frisøren blev sigtet klokken 11:38 mandag, for at have brudt de gældende coronarestriktioner, og kan i den forbindelse se frem til at modtage en bøde for overtrædelsen.

Hans Jørgen Larsen tilføjer dog, at det ikke er aller første gang, at politiet er forbi lige netop denne frisør.

Men det kommer vagtchefen ikke nærmere ind på.

Det skriver Fyens Stiftstidende.


Foto: Pexels

 

 

 

 

Kilde: Fyens Stiftstidende

Denne hjemmeside bruger cookies.