28. december 2024
Hver anden dansker mangler nødlager
Over halvdelen af danskerne mangler nødlager: Hvad betyder det for beredskabet?
En ny Voxmeter-måling viser, at over halvdelen af danskerne stadig ikke har fulgt myndighedernes anbefaling om at oprette et nødlager i hjemmet. Ifølge undersøgelsen, som er gengivet af Ritzau, svarer 50,7 procent nej til at have taget initiativ til at sikre sig mad og vand til tre dages forbrug. Dette sker til trods for, at anbefalingerne blev offentliggjort allerede den 15. juni, altså for mere end seks måneder siden.
Regeringens anbefalinger blev lanceret som en del af en større beredskabsindsats, der har til formål at styrke danskernes modstandsdygtighed over for pludselige krisesituationer, som eksempelvis naturkatastrofer, strømafbrydelser eller andre nødsituationer. Rådene indebærer, at hver husstand bør have en grundlæggende beholdning af ikke-letfordærvelige fødevarer, drikkevand, batteridrevne lygter, medicin og andre fornødenheder, der kan sikre overlevelse og komfort i tre døgn.
Hvorfor har danskerne ikke taget anbefalingerne til sig?
Eksperter peger på flere mulige årsager til, at mange danskere endnu ikke har anskaffet sig et nødlager. En af forklaringerne kan være manglende opmærksomhed eller forståelse for risikoen. „Mange oplever måske, at de bor i et trygt land og derfor ikke ser nødvendigheden af at tage forbehold,“ udtaler en kriseberedskabsekspert.
Derudover kan økonomiske prioriteringer også spille en rolle. Mens et nødlager ikke nødvendigvis behøver at være dyrt, kan det for nogle husholdninger være svært at finde plads i budgettet til ekstra indkøb, især med de stigende leveomkostninger, som mange oplever i disse år.
Betydningen for samfundets beredskab
Manglen på personlige nødlager kan potentielt lægge et øget pres på de offentlige ressourcer i tilfælde af en krise. Myndighederne anbefaler netop nødlager som en metode til at aflaste samfundet i de første kritiske dage af en nødsituation. Hvis en stor del af befolkningen ikke er selvforsynende, kan det føre til øget efterspørgsel på akut hjælp, hvilket kan overbelaste systemet og føre til forsinkelser i nødhjælpen.
Hvad kan der gøres?
For at øge opmærksomheden på vigtigheden af nødlager kunne myndighederne intensivere informationskampagnerne. Det kunne eksempelvis ske via sociale medier, informationsmøder eller uddelingsmaterialer i supermarkeder. Derudover kunne tiltag som subsidierede nødlagerpakker eller guides til budgetvenlige løsninger måske motivere flere til at tage anbefalingerne alvorligt.
Kilde: Voxmeter-måling, Ritzau
