X

Indbrudsbølge i midtby: Nu advares butikkerne

indbrudsbølge

Indbrud i Aarhus: Erhvervsdrivende ramt af ubudne gæster

Østjyllands Politi har modtaget flere anmeldelser om indbrud i forretninger og caféer i Aarhus de seneste uger. Desværre fortsatte trenden med flere indbrud inden for det seneste døgn.

Især i det centrale Aarhus har erhvervsdrivende været udsat for indbrud, hvilket har fået politiet til at intensivere overvågningen af området. Indbruddene og forsøgene har ramt steder som en frisør i Graven, caféer på Åboulevarden, Frederiksgade og Pustervig, en bar på Maren Smeds Gyde samt caféer på Jægergårdsgade og Nørre Allé i Aarhus C.

Også forretninger på Badstuegade og Trepkasgade har haft besøg af ubudne gæster.

For at undgå at friste eventuelle indbrudstyve opfordres alle til ikke at opbevare kontanter eller lade værdigenstande ligge synligt fremme.

Har du relevant information, bedes du kontakte politiet på telefonnummer 114.

Følg dine nyheder dagligt på 112’s facebook – her

Denne hjemmeside bruger cookies.