Jesper er forsvundet: ‘De pårørende er bekymret’
Midt- og Vestsjællands Politi beder lige nu offentligheden om hjælp til at finde den 48-årig Jesper, som fredag har forladt sit hjem i Kværkeby/Ringsted i nedtrykt tilstand.
Ifølge Politikredsen er Jesper ikke vendt retur til sit hjem, derfor efterlyser politiet ham nu med billede og navn.
Det skriver Politiet i et tweet på det sociale medie X.
Signalement:
- cirka 175 centimeter høj
- gråt hår og skæg.
- iført røde overalls og muligvis også en sort jakke.
Hvis man ser ham, bedes man ringe til politiet på 1-1-4.
Det gælder også, hvis man ser hans bil, som er en blå Hyundai I30 med nummerplade ZC49841.