Den 9 november fortalte fødevarestyrelsen i en fælles pressemeddelelse at et parti fiskefrikadeller var blevet trukket tilbage grundet fund af listeria-bakterie.
Ifølge Jeka Fish A/S som producere to typer fiskefrikadeller for Løgismose, valgt at tilbagekalde alle produkter for at minimere sundhedsrisikoen.
Tilbagekaldelsen drejer sig om alle produkter fra Jeka Fish A/S, som er produceret i perioden fra 01.08.2022 til 08.11.2022 med bedst før dato i perioden fra 06.09.2022 til 14.12.2022.
»Som en ekstra sikkerhedsforanstaltning, og for at udelukke enhver mulighed for, at der skulle kunne være listeria i produktionen fremadrettet, har vi stoppet produktionen igen og rengør alle maskiner i fiskefrikadelleproduktionen grundigt en gang til. Produktionen igangsættes først igen, når det uafhængige laboratorium bekræfter, at de seneste prøver af produkter og udstyr er negative,« oplyser Jeka Fish.
Solgt landet over
Ifølge Fødevarestyrelsen er Fiskefrikadellerne blevet solgt i følgende butikker landet over. SuperBrugsen, Kvickly, Dagli’Brugsen, Irma, Coop 365, Fakta, Netto, Bilka, Lidl, Aldi, Meny, Spar og Min Købmand og på coop.dk MAD og Nemlig.com.
Ifølge Fødevarestyrelsen har Statens Serum Institut siden midten af august registreret syv patienter med listeria-bakterien. Blandt de syge er ét barn og seks personer over 70 år, hvoraf én person efterfølgende er død.
Skulle man have de berørte fiskefrikadeller derhjemme, er det vigtigt at smide dem ud. For at undgå listeria-bakterien i fødevarer opfordrer Fødevarestyrelsen desuden til at holde køleskabstemperaturen på max fem grader.
Nyhed24.dk er din nyhedskilde på de sociale medier.