Efter et pludseligt stigende antal smittede med coronavirus i Dronninglund i Nordjylland, opfordrer Brønderslev kommune nu alle byens borgere til at lade sig teste
Tal viser nemlig at 29 personer ud af 3.000 indbyggere i byen er testet positiv med smitte af covid-19 blot i løbet af den sidste uge.
Man går ud fra at en størstedel af smitten stammer fra en Open By Night der blev holdt den 4. september i byen.
Alle bør lade sig teste
Derfor opfordrer Kommunen nu aller borgere i byen til at lade sig teste for coronavirus.
Sundhedsdirektør i Brønderslev Kommune, Henrik Aarup-Kristensen oplyser til Nordjyske:
”Vi opfordrer alle i Dronninglund-området til at blive testet. Enten har man været til Open by Night eller også har man måske været i kontakt med en, der har.”
Mobilt testcenter bliver opstillet
Fra torsdag til og med på søndag bliver der opsat et mobilt testcenter i Dronninglundhallen. Her har man altså muligheden for at lade sig teste i åbningstiden som er fra klokken 9:00-17:00.
Foto: Pexels
(OBS! Foto er blot til inspiration og har intet med hændelsen at gøre)
Kilde: Nordjyske