Lørdag morgen er en blot 19-årig fører af en personbil blevet dræbt i en færdselsulykke på Kappelvej på Thyholm
Det oplyser politiet på Twitter.
”Føreren af bilen ramte et træ og fortsatte ud på en mark.” skriver Midt- og Vestjyllands Politi.
En 20-årig mand var medpassager, og blev efter ulykken fløjet med lægehelikopter til Skejby Hospital.
Den 20-årige meldes uden for livsfare.
De pårørende er underrettet.
Foto: Shutterstock
Kilde: Midt- og Vestjyllands Politi/Twitter