Onsdag morgen er en 81-årig kvinde i kritisk tilstand efter at være blevet ramt af en bil ved et fodgængerfelt på Ll. Sact. Mikkels Gade i Viborg tirsdag
Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi til Viborg Stifts Folkeblad ifølge B.T.
Trafikulykken skete lidt før klokken 14:00 tirsdag, hvor hun skulle passere et fodgængerfelt på Ll. Sact. Mikkels Gade.
Der var tale om en 69-årig bilist, som meget muligt ikke havde set den ældre kvinde, da hun gik ud på fodgængerfeltet.
Derfor er den 69-årige blevet siftet for ikke at have overholdt sin vigepligt.
Viborg Stifts Folkeblad oplyser, at præcist dette fodgængerfelt før har været kritiseret for ikke at være sikkert nok.
Foto: Arkiv
Kilde: B.T.