LIGE NU: Gerningsmand til røveri efterlyses
Sydjyllands Politi beder lige nu offentligheden om hjælp til at identificere gerningsmanden som begik et røveri mod Aldi i Vejen i sidste uge
Ifølge politiet skete det uhyggelige røveri i sidst uge den 19. januar klokken 21.00 i Aldi på Askovvej i Vejen.
Brugte kniv under røveriet
Den efterlyste gerningsmand brugte en kniv under røveriet for at få udleveret pengene fra kassen.
Politiet bekræfter at overvågningsbilleder viser at gerningsmanden løber ad Askovvej i vestlig retning mod Boulevarden.
Signalement
- 170-175 cm høj
- iført sort jakke med hætte
- grå bukser
- slidte hvide Adidas-sko samt sort fullface maske.
Hvis man genkender manden, eller har set ham i området torsdag aften, bedes man henvende sig til politiet på telefon 1-1-4.