55-årig mand mister livet i soloulykke i Sorø
En 55-årig mand mistede natten til onsdag sit liv i en soloulykke, hvor han kolliderede med et træ. Ulykken fandt sted på Parnasvej i Sorø, oplyser Morten Kronbo, vagtchef hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, tidligt onsdag morgen.