LIGE NU: Motorvej helt spærret
Fyns Politi bekræfter at den Fynske motorvej er lukket i østgående retning mellem afkørsel 49 og 48 på grund af et større solouheld med en lastbil.
Det kan give udfordringer i morgentrafikken, der ledes uden om motorvejen på den berørte strækning.
Kun en lastbil var involveret i uheldet.
– Det er en lastbil, der har en bulldozer på ladet. Han (chaufføren, red.) kører i østgående retning, mister herredømmet over lastbilen og rammer autoværnet og en gangbro, siger Torben Jakobsen, som er vagtchef hos Fyns Politi.
– Herefter taber lastbilen bulldozeren. Lige nu ligger både bulldozer og lastbil og spærrer i det østgående spor, siger han.
Nyhed24.dk følger sagen.