Københavns Politi er massivt til stede efter anmeldelse om et knivstikkeri i Nordvest. En 35-årig kvinde er alvorligt såret
Københavns Politi har rykket ud til en adresse i Nordvest-kvarteret efter en anmeldelse om et knivstikkeri. En 35-årig kvinde er alvorligt såret og er blevet bragt til behandling, oplyser politiet via det sociale medie X. Der er endnu ikke foretaget nogen anholdelser i sagen. Umiddelbart vurderer politiet, at hændelsen ikke har forbindelse til nattens episoder i Hellerup eller årsdagen for Hamas’ angreb på Israel.