X

Mand død efter voldsom lejlighedsbrand

Mand død efter voldsom lejlighedsbrand

73-årig mand død efter lejlighedsbrand i Nakskov

Brand i overtændt lejlighed tirsdag aften fik fatale konsekvenser

En 73-årig mand har mistet livet efter en voldsom brand i en lejlighed i Nakskov tirsdag aften.

Ifølge Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi indløb anmeldelsen om branden klokken 19.52. Da brandfolkene nåede frem til adressen, var lejligheden overtændt.

Den 73-årige mand blev fundet i lejligheden og senere erklæret død som følge af branden. Det oplyser vagtchef Benjamin Voss til Ritzau.

Politiet har på nuværende tidspunkt ikke oplyst nærmere om brandårsagen, og der er ikke meldt noget ud om mistanke om strafbare forhold. De nærmere omstændigheder omkring branden skal nu undersøges.

Denne hjemmeside bruger cookies.