En 28-årig kvinde blev natten til lørdag overfaldet af en mand på en tankstation i Randers på Udbyhøjvej.
Den ukendte mand henvendte sig til kvinden på tankstationen klokken 03:05, og forlangte at han ville have hendes bil. Men den 28-årige kvinde nægtede at udlevere sin bil.
Her blev kvinden så mødt at slag i ansigtet og bilnøglerne blev slået ud af hendes hænder, hvorefter manden satte sig ind i kvindens bil og kørte væk fra tanken. Det skriver Lokal Avisen.
Hændelsen blev anmeldt og en patruljebil fik øje på den stjålne bil, som blev eftersat fra Randers ad motorvej E-45 i sydgående retning.
Det oplyser Østjyllands Politi.
Bilen blev stoppet i Sydøstjyllands Politikreds.
Den 23-årige mand fra Randers virkede umiddelbart ikke tilfreds med tilbageholdelsen, og ydede derfor vold mod politiet.
Det vurderes nu ifølge Østjyllands Politi om der er et grundlag for fremstilling i grundlovsforhør.
Foto: Shutterstock
Kilde: Lokal Avisen