X

Mel tilbagekaldes: Smid det ud – solgt i hele landet

Mel tilbagekaldes: Smid det ud - solgt i hele landet

Økologisk majsmel tilbagekaldes: For højt indhold af skadelige stoffer fundet
Fødevarestyrelsen advarer forbrugere og opfordrer til straks at kassere eller returnere produktet

Producenten NORDLIE FOODS A/S tilbagekalder nu produktet Tjois Majsmel Økologisk, efter der er fundet for høje niveauer af Fumonisin B1 og B2 – toksiner, der kan udgøre en sundhedsrisiko ved indtagelse. Det oplyser Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Det pågældende produkt har følgende oplysninger:

  • Navn: Tjois Majsmel Økologisk

  • Bedst før-dato: 11. september 2025

  • EAN-nummer: 5704731001224

Majsmelet er blevet solgt i hele landet – blandt andet i Kvickly, SuperBrugsen, Meny, Spar samt flere mindre specialbutikker.

Fødevarestyrelsen anbefaler, at forbrugere ikke anvender produktet. Man bør i stedet kassere det eller levere det tilbage til butikken, hvor det er købt, og få pengene retur.

Fumonisiner er naturlige toksiner, der kan dannes af skimmelsvampe i majs og andre kornprodukter. Ved højt indtag over længere tid kan stofferne udgøre en sundhedsrisiko, og derfor fraråder myndighederne al brug af det tilbagekaldte produkt.

Kilde: Fødevarestyrelsen – fødevarestyrelsen.dk

Denne hjemmeside bruger cookies.