X

Myndigheder advarer: Rødt flag ved flere badestrande

Myndigheder advarer: Rødt flag ved flere badestrande

Rødt flag ved populære badestrande efter storm: Frarådes at gå i vandet

Uvejret Amy har forringet badevandskvaliteten flere steder i Aarhus-området, og myndighederne advarer nu mod at tage en dukkert.

Efter stormen Amy og de store mængder regn, der ramte Østjylland natten til lørdag, frarådes det nu at bade ved flere strande nord for Aarhus. Ifølge Badevandsudsigten er der sat røde flag op flere steder, hvor vandkvaliteten er midlertidigt forringet.

Det gælder især strækningen fra Bellevue Strand til Tålfor Strand ved Egå, ligesom der også er rødt flag ved Bassin 7ud for Aarhus Ø.

Når der falder store mængder regn på kort tid, kan kloakvand blive skyllet ud i havet, hvilket påvirker badevandskvaliteten negativt. Det er derfor helt normalt, at badning frarådes kort tid efter kraftigt nedbør, oplyser kommunen.

Aarhus Kommune er den eneste østjyske kommune, der indgår i Badevandsudsigten, som løbende overvåger og opdaterer kvaliteten af badevandet langs kysterne.

Kilde: Badevandsudsigten / TV2 Østjylland

Denne hjemmeside bruger cookies.