Flere har lørdag morgen haft problemer med at tjekke covid-19 testsvar på Sundhed.dk
Sundhed.dk skriver i den forbindelse på sin hjemmeside, at man lige nu oplever problemer med denne tjeneste.
Det skriver B.T.
”Det er desværre ikke muligt at tilgå sit covid-19 svar eller coronapas på sundhed.dk i øjeblikket,” skriver de.
”Vi ved endnu ikke, hvornår det igen bliver muligt, men vi kan forsikre om, at vores IT-afdelingen arbejder benhårdt på at løse fejlen” lyder det videre.
Dog er det fortsat muligt at tjekke sit covid-19 testsvar – dette kan gøres via appen ‘MinSundhed’.
Foto: Pexels
Kilde: B.T.