X

Nervepirrende håndboldkamp – Politiet tilkaldt af bekymrede borgere

Nervepirrende håndboldkamp - Politiet tilkaldt af bekymrede borgere

Borgere tilkaldte politiet efter stor bekymring for om nogen blev udsat for vold i en lejlighed på Skovbrynet i Jyderup ved Holbæk onsdag aften

Det fremgår i døgnrapporten fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Politiet fik anmeldelsen klokken 19:15 onsdag aften.

Anmelderen var bekymret for om nogen i nabolejligheden blev udsat for vold, efter at have hørt høje råb og bump fra stedet.

Derfor blev en patrulje straks sendt ud til lejligheden for at se situationen an. Her fik politiet kontakt til en noget uforstående familien.

”De havde rigtigt nok hoppet og råbt højt, men det var af spænding og begejstring over håndboldkampen på TV, hvor Danmark var i kvartfinalen. Alle havde det derfor godt. Politiet ønskede familien en god aften og fortsat god kamp, hvorefter de fortsatte til andre opgaver.” skriver politiet i døgnrapporten.


Foto: Shutterstock

 

 

 

Kilde: Midt- og Vestsjællnads Politi/døgnrapport

Denne hjemmeside bruger cookies.