Ny anbefaling: Brug altid solcreme med faktor 30 eller højere
Sundhedsstyrelsen skærper rådene for solbeskyttelse
Mange danskere bruger for lidt solcreme og får dermed ikke den beskyttelse, de tror. Ifølge Sundhedsstyrelsen betyder det, at solcremens faktor ofte er lavere, end hvad der står på emballagen. Derfor anbefaler myndigheden nu, at man udelukkende anvender solcreme med faktor 30 eller højere for at sikre en mere effektiv beskyttelse mod solens skadelige UV-stråler.
Solcreme er en vigtig del af solbeskyttelse, men den skal bruges korrekt for at have den ønskede effekt. Sundhedsstyrelsen understreger, at mange danskere smører sig for sparsomt ind, hvilket reducerer den faktiske solbeskyttelse markant.
Derfor skal du vælge faktor 30 eller højere
Når solcreme påføres i for tynde lag, bliver beskyttelsen mindre effektiv. En solcreme med faktor 30, der bruges for sparsomt, kan ende med at give en reelt lavere beskyttelse – ofte helt ned på faktor 15 eller mindre. Med den nye anbefaling håber Sundhedsstyrelsen at sikre, at flere danskere får en bedre og mere pålidelig solbeskyttelse.
Udover at vælge den rette faktor opfordrer Sundhedsstyrelsen også til at søge skygge i de stærkeste soltimer og bruge tøj og solhat som ekstra beskyttelse.
For mere information kan du læse Sundhedsstyrelsens anbefalinger her: