15. januar 2026
Ny skoleaftale rammer tusindvis af familier – se hvad der ændrer sig
Tidligere indsats mod skolefravær: Nye regler skal fange mistrivsel hurtigere
Skoleledere får pligt til at reagere tidligere, når elever har bekymrende fravær – en bred politisk aftale ændrer markant på reglerne for både fravær og specialundervisning
Der skal fremover sættes tidligere ind over for skoleelever, som mistrives eller har et bekymrende højt fravær fra undervisningen. Det er målet med en ny aftale, som folkeskoleforligskredsen netop er blevet enige om.
Aftalen indebærer blandt andet, at skoleledere skal kontakte forældrene, hvis et barn samlet har mere end ti dages sygefravær og ulovligt fravær inden for ét kvartal. Ambitionen er at opdage mistrivsel tidligere og handle, før problemerne vokser sig store.
Det oplyser Børne- og Undervisningsministeriet i en pressemeddelelse torsdag.
Flere krav til dialog med forældre
De nye regler skal styrke skolernes muligheder for at arbejde mere forebyggende med både faglig og social mistrivsel. Et centralt element er øget dialog mellem skole og hjem, når et barns fravær begynder at give anledning til bekymring.
Ifølge ministeriet skal reglerne give skolerne bedre rammer for at reagere tidligt – frem for først at gribe ind, når fraværet er blevet langvarigt eller har udviklet sig til skolevægring.
Markant stigning i alvorligt fravær
Tusindvis af elever i folkeskolen har i dag et fravær, som vurderes som bekymrende højt. For nogle udvikler fraværet sig så voldsomt, at der opstår decideret skolevægring.
I 2024 havde knap 1.000 elever på landsplan mere end 150 fraværsdage ud af skoleårets cirka 200 skoledage. Det er en fordobling i forhold til for ti år siden, viser en opgørelse om langvarigt skolefravær fra ministeriet.
Opgør med inklusionsloven
Aftalen er indgået i Folkeskoleforligskredsen, som ud over regeringen består af Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre.
Parterne er enige om, at der er behov for et opgør med inklusionsloven fra 2012. Blandt andet ophæves kravet om, at specialundervisning kun kan iværksættes, hvis eleven har et støttebehov på mindst ni timer om ugen.
Mindre papirarbejde – mere handling
Samtidig skal der bruges færre ressourcer på omfattende pædagogisk-psykologiske vurderinger (PPV’er) i de kommunale forvaltninger. I stedet skal kræfterne bruges direkte ude på skolerne i form af tidlige og forebyggende indsatser.
Skolerne vil fortsat kunne trække på rådgivning fra Pædagogisk-psykologisk rådgivning (PPR), men med større fleksibilitet og hurtigere adgang til hjælp.
Ifølge ministeriet bygger aftalen i høj grad på anbefalinger fra en ekspertgruppe, der sidste sommer gennemgik reglerne på inklusions- og specialundervisningsområdet.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet (pressemeddelelse)
