Piger mister lysten til idræt med alderen

Nye nationale tal viser en markant forskel mellem piger og drenges syn på idræt i skolen – særligt når børnene når teenageårene.

Interessen for idræt i skolen falder markant blandt piger, når de bliver ældre. Det viser nye nationale tal fra undersøgelsen Danmark i Bevægelse, som Dansk Skoleidræt henviser til i en pressemeddelelse.

Blandt piger i alderen 12 til 14 år svarer kun omkring halvdelen, at de ser positivt på idrætsfaget. Til sammenligning gælder det 71,7 procent af drengene i samme aldersgruppe.

Hos de yngre børn er forskellen langt mindre.

Blandt piger mellem seks og otte år svarer 74 procent, at de godt kan lide idræt, mens tallet blandt drengene er 79,6 procent.

Pubertet og kultur kan spille en rolle

Udviklingen overrasker ikke Malene Vissing Tønder, der har været idrætslærer i 12 år og er forperson for Dansk Skoleidræts idrætsfaglige udvalg.

Hun peger på, at flere forhold kan være med til at påvirke pigernes oplevelse af idræt, når de bliver ældre.

– Jeg kan godt kende problematikken. Det er enormt afhængigt af børnene, og hvor aktive de er i foreningslivet. Det handler både om pubertet og noget kropsligt, men det er også noget kulturelt, siger hun ifølge pressemeddelelsen.

Netop kropsbevidsthed og pubertet kan gøre idrætstimerne mere udfordrende for nogle elever, samtidig med at tidligere erfaringer med sport og bevægelse kan få større betydning.

Oplevelser i skolen kan følge børnene senere i livet

Ifølge forsker Michael Lejbach Bertelsen fra Center for Forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på Syddansk Universitet kan oplevelserne med idræt i barndommen få betydning langt ud over skoletiden.

Han understreger, at både gode og dårlige erfaringer med fysisk aktivitet kan påvirke lysten til at bevæge sig senere i livet.

– Vi ved fra forskningen, at de positive og negative oplevelser, man får med idræt og bevægelse som barn, kan have betydning for ens forhold til fysisk aktivitet senere i livet, siger han.

Flertallet kan stadig lide idræt

Selvom tallene viser en tydelig udfordring blandt de ældste piger, er det samlede billede mere positivt.

Næsten syv ud af ti skoleelever op til 14 år svarer, at de godt kan lide at have idræt. Seks procent svarer, at de ikke kan lide faget, mens 2,5 procent direkte betegner idræt som deres hadefag.

Malene Vissing Tønder mener derfor, at der er meget positivt at bygge videre på. Samtidig fremhæver hun betydningen af, at undervisningen bliver varieret og indrettet, så forskellige børn kan føle sig trygge og motiverede.

Hun mener blandt andet, at idrætslærere bør være opmærksomme på de kulturelle forestillinger, der kan være forbundet med krop, sved og fysisk aktivitet – særligt blandt piger.

– Jeg er enormt bevidst om at vise, at det at være kvinde også er at kunne svede og dyrke sport. Det er en større samfundsmæssig og kulturel debat, der også flyder over i idrætsfaget, fordi vi arbejder kropsligt, siger hun.

Hun mener samtidig, at kvindelige idrætslærere kan spille en vigtig rolle som rollemodeller og være med til at skabe et rum, hvor flere piger føler sig hjemme i idrætsundervisningen.

Knap 55.000 børn har deltaget

Undersøgelsen bygger på kommunerapporter fra hele Danmark, hvor knap 55.000 børn mellem tre og 14 år har besvaret et spørgeskema.

Danmark i Bevægelse gennemføres af forskere fra Center for Forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund ved Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet.

Kilde: Dansk Skoleidræt, Tv2Fyn.dk / Danmark i Bevægelse, Syddansk Universitet.