Nye tal fra Miljøstyrelsen viser en markant stigning i pesticidbelastningen i Danmark. Belastningen er steget med 33 procent på ét år, selvom en national strategi skulle sikre et betydeligt fald.
Danmark bevæger sig i den forkerte retning, når det gælder belastningen fra pesticider på miljø og sundhed.
Nye tal fra Miljøstyrelsen viser, at pesticidbelastningen i Danmark steg med hele 33 procent i 2025 sammenlignet med året før.
Det sker på trods af en politisk strategi fra 2022, der havde til formål at mindske belastningen fra sprøjtemidler i dansk landbrug.
Ifølge de nye oplysninger nåede den såkaldte pesticidbelastningsindikator op på 2,29 i 2025. Målet var ellers, at indikatoren skulle være reduceret til 1,43.
Dermed ligger belastningen omkring 60 procent over det fastsatte mål.
Pesticidbelastningen stiger trods politiske mål
I 2022 blev der indgået en aftale om en sprøjtemiddelstrategi, som skulle reducere pesticidernes belastning af mennesker, natur og grundvand.
Strategien gælder perioden 2022 til 2026 og indeholder konkrete mål for udviklingen.
Et centralt mål var, at pesticidbelastningsindikatoren skulle ned på 1,43 i 2025.
Men udviklingen er gået i den modsatte retning.
Hvor indikatoren i 2024 lå på 1,72, er den nu steget til 2,29.
Det betyder, at Danmark ikke har nået den ønskede reduktion.
Hvad betyder pesticidbelastningen for miljøet?
Miljøstyrelsen anvender pesticidbelastningsindikatoren til at vurdere den potentielle påvirkning fra sprøjtemidler.
Indikatoren tager blandt andet højde for pesticidernes giftighed og deres mulige påvirkning af mennesker, dyr og planter.
Derudover indgår risikoen for, at stofferne ophobes i naturen eller trænger ned i grundvandet.
Pesticider bruges især i landbruget til at bekæmpe ukrudt, svampesygdomme og skadedyr. Dette belyser TV 2.
Selvom midlerne kan være nødvendige i produktionen, kan anvendelsen samtidig medføre en belastning af miljøet.
En stigning i indikatoren betyder dog ikke nødvendigvis, at den faktiske skade på natur og sundhed er steget med samme procentdel.
Oplagring af sprøjtemidler spiller en rolle
Ifølge Danmarks Naturfredningsforening hænger en væsentlig del af stigningen sammen med, at der er blevet indkøbt og oplagret PFAS-pesticider forud for kommende forbud.
Foreningen peger på, at denne type indkøb kan påvirke statistikken betydeligt.
Det skyldes, at pesticidbelastningsindikatoren blandt andet beregnes på baggrund af salget af sprøjtemidler.
Derfor er det vigtigt at skelne mellem, hvor mange pesticider der bliver solgt, og hvor mange der faktisk bliver anvendt på markerne.
Nye tal kan få betydning for fremtidens regler
Den stigende pesticidbelastning kommer på et tidspunkt, hvor der allerede er politisk fokus på kontrollen med sprøjtemidler.
I september 2026 rettede Rigsrevisionen skarp kritik mod Miljøministeriets kontrol med pesticider.
Samtidig har miljøministeren varslet arbejdet med en ny pesticidstrategi.
De seneste tal understreger dermed udfordringen med at nedbringe belastningen fra pesticider i Danmark.
Spørgsmålet er nu, hvilke tiltag der skal sikre, at belastningen fremover falder i stedet for at stige.
Kilde: Miljøstyrelsen, Danmarks Naturfredningsforening og Rigsrevisionen, TV 2