
Politi: Gerningsmand til umotiveret vold efterlyses
Lige nu efterlyser Nordjyllands Politi en formodet gerningsmand i forbindelse med en alvorlig voldsepisode i et venteværelse på Aalborg Banegård den 18. december 2020 klokken 11:21
Nordjyllands Politi har netop delt et overvågningsfoto af en formodet gerningsmand, og håber derfor at nogen kan genkende manden på billedet.
Hændelse
”Fredag formiddag, d. 18. december 2020 kl. 11.21, indfandt en ukendt mand sig i venteværelset på Aalborg Banegård. Ifølge vidneforklaringer havde han en aggressiv adfærd på stedet.
”Og inde i venteværelset tildelte han, ganske umotiveret, pludselig offeret – en kvinde sidst i 30’erne – et spark i ansigtet,” forklarer den ansvarlige for efterforskningen af sagen, fg. politikommissær Preben Klitgaard.
Herefter løb den formodede gerningsmand ud fra banegården gennem hovedindgangen og forsvandt i retning mod J. F. Kennedys Plads.” Sådan skriver Nordjyllands Politi på Facebook.
Signalement af den formodede gerningsmand:
- Mand
- Dansk af udsende
- Ca. 180-185 cm høj
- Kraftig af bygning
- Han var iført sort hættetrøje
- Sorte bukser
- Sorte kondisko med hvid sålkant af mærket Nike
- Talte dansk.
Har du oplysninger i sagen, der kan være relevant, bedes du kontakte Nordjyllands Politi på telefonnummer 114
Slået op af Nordjyllands Politi i Tirsdag den 19. januar 2021
Foto: Shutterstock, Nordjyllands Politi
Kilde:Nordjyllands Politi/Facebook