AI-nøgenbilleder brugt til afpresning: Politiet ser stigende problem
Falske intime billeder skabt med kunstig intelligens bliver nu brugt som våben mod danskere.
Antallet af sager, hvor personer bliver afpresset med falske nøgenbilleder genereret ved hjælp af kunstig intelligens, er stigende i Danmark. Det oplyser National Enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) til både Politiken og Jyllands-Posten.
Ifølge NSK bliver teknologien i stigende grad misbrugt af kriminelle, som manipulerer almindelige billeder af personer og får dem til at fremstå som sexvideoer eller nøgenfotos. Materialet bruges derefter til at true ofrene til at betale penge eller efterkomme andre krav.
Svært at gennemskue omfanget
Myndighederne understreger, at de endnu ikke kender det præcise omfang af kriminaliteten. Mange ofre anmelder ikke sagerne, blandt andet på grund af skam, frygt eller usikkerhed om, hvordan de skal håndtere situationen.
Samtidig gør udviklingen inden for kunstig intelligens det stadig lettere at lave såkaldte “deepfake”-billeder, hvor ansigter kan sættes ind på andres kroppe på en måde, der kan virke overbevisende ved første øjekast. Det betyder, at også helt almindelige profilbilleder fra sociale medier kan misbruges.
Rammer bredt – ikke kun kendte personer
Tidligere har deepfake-teknologi især været forbundet med kendte personer, men politiet ser nu, at helt almindelige borgere i alle aldre bliver ramt. Ofrene bliver typisk kontaktet via sociale medier eller beskedtjenester, hvor gerningspersonerne sender de manipulerede billeder og fremsætter krav om betaling – ofte under trusler om at dele materialet med familie, venner eller offentligheden.
Politiets råd til borgere
NSK opfordrer borgere til:
-
Ikke at betale – betaling stopper sjældent afpresningen
-
Gem dokumentation for beskeder, profiler og betalingstrusler
-
Anmelde sagen til politiet hurtigst muligt
-
Undgå at dele yderligere personlige oplysninger med afpresserne
Selvom billederne er falske, kan konsekvenserne for ofrene være meget reelle med psykisk pres, angst og social frygt. Derfor betragter politiet denne type sager som alvorlig kriminalitet.
Ifølge NSK er det vigtigt at huske, at ansvaret altid ligger hos gerningspersonen – ikke hos den, der bliver misbrugt digitalt.