X

Politiet advarer mod tricktyve

Tre

Politiet advarer mod tricktyve

Nordjyllands Politi advarer igen mod tricktyveri, som bevidst går efter de ældre i samfundet.

Politikredsen oplyser at de har modtaget to anmeldelser om tricktyverier som er begået mod ældre kvinder i deres private hjem.

Første anmeldelse tikkede ind fredag aften, her var en ældre borger blevet udsat for et tricktyveri på Mågevej i Hirtshals. Det var naboen til den ældre kvinde som anmeldte hændelsen til politiet.

Politiet bekræfter anmeldelsen, en ukendt kvinde havde kontaktet underboen, altså den ældre dame. Hun forklarede at hun boede i bygningen, og at hun havde fødselsdag, men ingen ønskede at fejre hende.

Den kriminelle kvinde havde nogle småkager som, hun ønskede at dele med den ældre dame, så de kunne fejre hende.

Lukkede hende ind

Den godtroende dame, lukkede derfor tyven indenfor i 10-15 minutter, men kort efter fortalte tyven at hun havde en steg i ovnen, og derfor var nødt til at gå igen.

Den ældre kvinde var allerede her blevet franarret et større pengebeløb, som befandt sig inden i damens soveværelse.

Endnu et tilfælde

Allerede dagen efter, var den gal igen, her blev endnu en ældre dame udsat for tricktyveri.

Politiet fortæller at tricktyveri fandt sted på Ingeborgvej i Frederikshavn. En ukendt mand henvendte sig til en ældre dame, som var gået ned med flasker.

Manden oplyste at der for kort tid siden, havde været tumult med nogle unge mænd. De havde fundet nogle nøgler til en lejlighed i området, og derfor ønskede gerningsmanden at tjekke, om den ældre kvinde havde fået stjålet noget i sin lejlighed.

Den ældre kvinde gik derfor hjem sammen med manden, hvorefter hun kiggede i sin skuffe, hvor hun plejede at have sine penge gemt, heldigvis lå pengene der stadigvæk.

Manden åbnede derefter skuffen igen og tog pengene. Den ældre kvinde turde dog ikke at konfrontere ham med tyveriet. Han forlod stedet, og hun ringede til politiet.

Denne hjemmeside bruger cookies.