X

Politiet beder offentligheden om hjælp: Har du set denne gerningsmand?

Politiet

Politiet beder offentligheden om hjælp: Har du set denne gerningsmand?

Lige nu beder Fyns Politikreds danskerne om hjælp til at finde frem til en særlig mand, som netop er mistænkt for et indbrud begået i Årslev på Midtfyn om eftermiddagen 15. november kl. 17.10.

Derfor vælger Fyns Politi nu at dele billeder af den mulige gerningsmand.

Overvågningsbilleder fra adressen, hvor der var indbrud, viser tydeligt den formodede gerningsmand i aktion, og det er Fyns Politis håb, at der er nogle borgere, som kan hjælpe til identifikation af vedkommende.

»Vi synes jo, at personen på de her billeder har et ret karakteristisk udseende, men vi ved bare ikke, hvem han er. Derfor håber vi, at der er nogle borgere derude, der kan hjælpe os med et navn eller lignende på vedkommende,« siger politikommissær Finn Wegner.

Foto: Fyns Politi

Signalementet af Gerningsmanden:

  • 180-190 centimeter høj
  • cirka 40-50 år gammel
  • almindelig af bygning
  • mørkt kort hår
  • Han er på billederne iført sort jakke, jeans og sorte sko.
  • Desuden har han briller placeret lidt langt nede på næsen.

Foto: Fyns Politi

Under indbruddet 15. november gik han fra gerningsstedet ad Carl Nielsensvej og til Lumbyvej, hvor han gik i Nordlig retning.

Kan man hjælpe Fyns Politi med oplysninger i sagen, bedes man ringe 114.

Denne hjemmeside bruger cookies.