Politiet efterlyser lige nu en gerningsmand i forbindelse med en sag om forsøg på drab på Gadelandet i Husum i København
Det oplyser politiet i en pressemeddelese.
Der er tale om en episode der fandt sted den 3. april 2o2o på Gadelandet i Husum, hvor personer bevæbnet med henholdsvis en maskinpistol og en pistol jagtede en gruppe personer til fods. Det skriver Ekstra Bladet.
Dog lykkedes det ikke på daværende tidspunkt, at fange de involverede i sagen, og disse måtte droppe, at gennemføre deres mulige angreb. – Selvom ingen kom noget til i forbindelse med denne hændelse, efterforsker politiet fortsat sagen som et drabsforsøg,
”Vi har anholdt en række personer for drabsforsøget, men har brug for hjælp for at få de sidste stillet til ansvar. Vi vil derfor meget gerne i kontakt med enhver, der så episoden eller på anden vis kender noget til sagen.” lyder det fra politikommissær Rasmus Nielsen.
”Vi vil også meget gerne i kontakt med de personer, som blev forfulgt af de bevæbnede gerningsmænd,” lyder det fra politiet.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Signalement af den efterlyste gerningsmand:
- mand
- mørklødet
- højere end 180 cm
- spinkel af kropsbygning
- iført hvid eller lysegrå hættetrøje
- sort bandana/tørklæde over munden
- mørke/grå arbejdshandsker
- sorte joggingbukser
- sorte strømper
- sorte sko med hvide såler
- bevæbnet med en maskinpistol.
Der er indtil videre fem mænd anholdt i denne sag, som har en relation til bandemiljøet. De blev den 10. december varetægtsfængslet – dog er ikke alle sigtet for drabsforsøget.
Har du oplysninger der kan hjælpe politiet med at finde frem til den efterlyste gerningsmand, bedes du kontakte Københavns Politi på telefonnummer 114.
Foto: Shutterstock, Politifoto
Kilde: Ekstra Bladet