Politiet bekræfter: 'Nyt træ fældet ned over kørebane' - Krimi1. april 2024

Politiet bekræfter: ‘Nyt træ fældet ned over kørebane’ – Krimi

Del

Af Ritzau:

Politiet tager træfældning ud over kørebane meget alvorligt, oplyser vagtchef Jesper Sørensen

Endnu engang er et træ bevidst blevet fældet ud over en vej i Danmark.

Det er i hvert fald vurderingen fra Nordjyllands Politi, der sent søndag aften rykkede ud til en rasteplads på Møldrupvej tæt på Madum Sø syd for Aalborg. Det skriver Bt.dk

Vagtchef Jesper Sørensen fortæller, at politiet modtog en anmeldelse om hændelsen klokken 23.14 søndag aften.

Anmelderen oplyste, at han klokken cirka 22.55 var på vej til et ærinde, da han hørte en motorsav blive startet.

Da politiet ankom til gerningsstedet, konstaterede betjentene, at et træ rigtignok var blevet væltet ud over kørebanen.

“Vores vurdering er, at det var en bevidst handling. Det ligner for os, at træet er fældet med en motorsav,” siger Jesper Sørensen.

Anmelderen har oplyst til politiet, at vedkommende så 2-3 mænd – formentlig unge – køre fra gerningsstedet i en hvid eller lys Skoda Citigo.

Læs også  Fem unge dømt for voldsomt knivoverfald

Ingen er ifølge Jesper Sørensen kommet til skade i forbindelse med hændelsen.

Men politiet har været i kontakt med en person, som kørte ind i træet, hvilket forårsagede materielle skader på vedkommendes bil.

Træet er siden blevet fjernet fra kørebanen.

Politiet leder nu med lys og lygte efter gerningsmændene.

“Vi tager det meget alvorligt. Vi har haft både patrulje og indsatsleder ude samt vores bedste hunde,” siger Jesper Sørensen.

Politikredsen beder eventuelle vidner henvende sig til politiet. De kan ringe på telefon 114.

Det er blot få uger siden, at Danmark blev ramt af en lignende sag – dengang med døden til følge.

I marts blev en 55-årig mand dræbt, da et stort træ pludselig væltede ned i hans bil på Parnasvej i Sorø.

Seks mænd blev anholdt i sagen og sigtet for drab. Retten fandt ved det efterfølgende grundlovsforhør ikke grundlag for at varetægtsfængsle dem for drab, men mente, at det var uagtsomt manddrab, og de blev løsladt.

Læs også  Fem mænd retsforfulgt for skuddrab på Christiania

Mændene nægter sig skyldige i drab. De er foruden hændelsen i Sorø sigtet for fareforvoldelse i forbindelse med, at et træ blev fældet med en motorsav nær Havrebjerg ved Slagelse, der ligger cirka 20 kilometer fra Parnasvej.

Her kom ingen til skade.

Den hændelse understreger ifølge Jesper Sørensen situationens alvor.

“Finder vi frem til de her personer, er det straffelovens bestemmelser om fareforvoldelse vi har med at gøre. Er det mere forsætligt, drejer det sig om vold eller yderligere personfarlige paragraffer,” siger han.

BMO er blevet et hit i udlandet – nu får den ros i USA

20. oktober 2026

Nyheder

BMO er blevet et hit i udlandet – nu får den ros i USA

Børn fandt nedgravede penge – nu søger politiet ejeren

20. oktober 2026

Nyheder

Børn fandt nedgravede penge – nu søger politiet ejeren

Danskere opfordres til at indberette jordskælv

20. oktober 2026

Nyheder

Danskere opfordres til at indberette jordskælv

Metroen ramt af systemfejl – passagerer må vente

20. oktober 2026

Nyheder

Metroen ramt af systemfejl – passagerer må vente

Endnu en morgen med togproblemer: Passagerer hårdt ramt

20. oktober 2026

Nyheder

Endnu en morgen med togproblemer: Passagerer hårdt ramt

Dødsulykke får konsekvenser: 50 ejendomme skal undersøges

20. oktober 2026

Nyheder

Dødsulykke får konsekvenser: 50 ejendomme skal undersøges

Ung mand dukkede op på sygehus med voldsskader – politiet efterforsker

20. oktober 2026

Nyheder

Ung mand dukkede op på sygehus med voldsskader – politiet efterforsker

Politiet undersøger forhold ved herberg

20. oktober 2026

Nyheder

Politiet undersøger forhold ved herberg

Lidl tilbagekalder fisk: Fund af farlig bakterie

19. oktober 2026

Nyheder

Lidl tilbagekalder fisk: Fund af farlig bakterie