X

Politiet efterlyser otte personer i forbindelse med indbrud hos Hornsleth

Politiet efterlyser otte personer i forbindelse med indbrud hos Hornsleth

Syv mænd og en kvinde mistænkes for indbrud i kunstnerens galleri, hvor kunstværker blev stjålet ved hjælp af en rambuk og ladcykler.

Københavns Politi efterlyser syv mænd og en kvinde, som er mistænkt for at have deltaget i et indbrud i kunstneren Kristian von Hornsleths galleri den 31. marts. Under indbruddet brugte gerningsmændene en stjålet bil som rambuk for at få adgang til galleriet.

Efter at have trængt ind i galleriet, stjal de en række kunstværker, som de placerede i flere ladcykler.

Kort efter cyklede de fra stedet i retning mod Hotel Scandic Sydhavnen og videre mod Mozarts Plads.

Politiet har frigivet overvågningsfotos fra episoden og opfordrer offentligheden til at hjælpe med identificeringen af de mistænkte.

Denne hjemmeside bruger cookies.