Politiet efterlyser tre drenge: Hund skudt for øjnene af ejer
Syd- og Sønderjyllands Politi beder offentligtheden om hjælp til at finde tre drenge i alderen 11-15 år.
Ifølge politiet efterlyser de nu drengene, da en hund tirsdag eftermiddag blev skudt og dræbt i nærheden af sin ejer.
Det skriver Jydske Vestkysten.
Politikredsen oplyser at ejeren af hunden var ude for at lufte sin hund ved Kvie Sø ved Varde, da hunden blev ramt af skud.
Hunden blev omgående bragt til dyrlægen, men overlevede ikke.