
Politiet fortsat på bar bund – Ingen har reageret på efterlysningen
Østjyllands Politi har ledt med lys og lygte efter den 57-årige Jane Møller fra Brabrand – men fortsat uden held
Ingen har nemlig henvendt sig i forbindelse med efterlysningen af Jane Møller.
Siden weekenden har Østjyllands Politi ledt intenst efter Jane Møller med både sporhunde og droner.
Både omkring søerne ved alle de grønne områder liggende omkring Jane Møllers hjem i Åbyhøj.
Nu er der gået en uge, og der har endnu ikke været nogen livstegn fra den 57-årige kvinde, og politiet er ved at være på bar bund over, hvor de ellers skal lede henne.
”Vi er lidt på bar bund i sagen lige nu. Vores eftersøgninger med droner og hunde har ikke ført noget med sig, og vi har heller ikke rigtig modtaget nogen henvendelser i forbindelse med de efterlysninger, vi har bragt i offentligheden. Men vi har dog stadig nogle veje at gå efterforskningsmæssigt i forhold til eksempelvis dataundersøgelser, og vi fortsætter også med eftersøgningen i området de kommende dage,” lyder det fra Allan Nielsen der er efterforskningsleder fra Østjyllands Politi.
Signalement af Jane Møller:
- 57 år
- Ca. 175 cm høj, slank
- Langt, gråligt hår ned til skulderen
- Bærer ofte briller og øreringe, der hænger
- Formentligt iklædt et strikpandebånd, en knælang, marineblå jakke, mørkeblå cowboybukser og brune skindstøvletter/vandresko
- Har et lille modersmærke på venstre kind
Har du oplysninger der kan bringe politiet nærmere på hvor Jane Møller kan befinde sig, bedes du kontakte Jane Møller på telefonnummer 114.
Foto: Politi
Kilde: Lokal Avisen