X

Politiet holder et ekstra øje på fartsyndere i denne uge

Politiet holder et ekstra øje på fartsyndere i denne uge

Fra i dag mandag og frem til søndag (uge 43) vil landets politikredse have et særligt fokus på bilisterne

Rigspolitiet oplyser i en pressemeddelelse, at man i denne uge vil have ekstra fokus på hastighedsovertrædelser.

Farten kan være grunden til, at ulykken sker, men farten kan også være årsag til, at ulykken bliver alvorlig for de involverede. Jo højere farten er idet ulykken sker, desto alvorligere bliver konsekvensen af ulykken.

Hvert år mister omkring 70 mennesker livet i en trafikulykke, hvor hastigheden er for høj i forhold til det tilladte eller forholdene.

Det viser tal fra Vejdirektoratet.

”Hvert år bliver politiet kaldt ud til mange trafikulykker, der kunne have været undgået, hvis trafikanterne havde overholdt fartgrænserne. Trafikulykker, der i nogle tilfælde får en tragisk udgang og i andre tilfælde mærkes de implicerede for livet.” lyder det fra  Christian Berthelsen fra Rigspolitiets Koncernkommunikation.

Og tilføjer:
”Derfor er hastighed et meget vigtigt indsatsområde, og vi prioriterer fartkontrol på vejene for at redde liv og skabe tryghed for dem, der færdes i trafikken. Selv en lille hastighedsoverskridelse har stor betydning for bremselængden”

Bestil en færdselskontrol
Hvis du oplever, at der bliver kørt for stærkt i dit lokalområde, og at det skaber utryghed og farlige situationer, kan du bestille en færdselskontrol på politi.dk

Følg dine nyheder dagligt på 112’s facebook – her

Denne hjemmeside bruger cookies.