Politiet til stede ved mistænkeligt forhold: Meld dig selv
Syd- og Sønderjyllands Politi beder nu offentligheden om hjælp til at finde den mystiske mand, som har skjult sig i buskadset ved en lejlighed i Outrup.
Politikredsen ønsker at komme i dialog med manden, men de har ikke endnu ikke haft held med at finde frem til manden, derfor beder de nu borgerne om hjælp.
Den mystiske mand blev set i buskadset ved byens idrætshal på Idrætsvænget, hvor der opholder sig børn.
Signalment på manden
- Yngre mand
- Lys i huden
- iført sort hue
- Armygrøn, fyldig jakke.
Tidligere forhold samme sted
Tilbage i juni måned var der en blotter på spil ved Outrup børnehave, og selvom den mistænkte mand som politiet leder efter måske har haft en god grund til at stå i buskadset, så håber politiet at finde frem til manden.
Blotteren stak af til fods, da han blottede sig overfor børnene i børnehaven.
Ligger man derfor inde med oplysninger, eller genkender man beskrivelsen af manden fra buskadset, opfordres man til at kontakte politiet på telefon 1-1-4.
Derudover er borgere velkomne til at henvende sig ved Den Mobile Politistation, der tirsdag fra 12 til 14 holder ved Dagli’Brugsen på Storegade i Outrup.
Følg dine nyheder dagligt på 112’s Facebook – her