Politiet fik onsdag eftermiddag en anmeldelse fra en mistænksom borger, der mente at corona-restriktioner muligvis blev overtrådt på en pub i Søllested
Det skriver Folketidende.
Anmelderen fattede mistanke, da der var sat papir for pubbens vinduer, og samtidigt kunne høre at noget foregik derinde.
Eftersom alle beværtninger i forbindelse med corona-restriktionerne skal forblive lukket, valgte manden at ringe til politiet om sin mistanke.
Derefter kørte en patrulje ud til stedet, for at undersøge omstændighederne nærmere, hvor politiet her kunne konstatere at der var noget om snakken.
Da politiet trådte ind på pubben var indehaveren samt fem gæster til stede. Hvorfor alle seks fik bøder for at have overtrådt corona-restriktionerne, i forbindelse med at pubben burde være lukket.
Foto: Pexels
Kilde: Folketidende