X

Populære produkt fjernet fra hylderne

Kroketter tilbagekaldes: Uønskede stoffer fundet i populære frysevarer

Mineralsk olie fundet i Salling Kartoffel Kroketter – solgt i hele landet

Fødevarestyrelsen advarer nu forbrugere om at undgå en populær frysevare, efter at Salling Group har valgt at tilbagekalde Salling Kartoffel Kroketter. Årsagen er, at der er fundet mineraloliekomponenter (MOAH) i produktet – stoffer, som kan være kræftfremkaldende og uønskede i fødevarer.

Det drejer sig om følgende partier af frosne kroketter med bedst før-datoerne:

  • 15.04.2027

  • 16.04.2027

  • 17.04.2027

Produkterne er blevet solgt i Føtex og Bilka over hele landet, og forbrugerne opfordres til enten at smide dem ud eller returnere dem til butikken, hvor de er købt.

Tilbagekaldelsen kommer kort tid efter, at en lignende type kartoffelprodukt – Gestus Kartoffel Kroketter – tidligere på måneden blev fjernet fra hylderne af samme årsag.

MOAH (Mineral Oil Aromatic Hydrocarbons) kan stamme fra forurening under produktion eller emballering og er uønskede i fødevarer, fordi de i visse tilfælde kan være sundhedsskadelige. Fødevarestyrelsen følger sagen tæt.

Kilde: Fødevarestyrelsen

Denne hjemmeside bruger cookies.