Ramt af colibakterier: Her skal du koge drikkevandet
Mandag har borgerne i Odsherred Kommune skulle koge deres drikkevand, efter fund af enterokokker ved Høve Strands Vandværk.
Det skriver Odsherred Kommune i en pressemeddelelse.
Ifølge kommunen er Enterokokker en bakterie, som kan indikere fækal forurening.
Selve vandprøven er blevet fundet på vandværket, det skriver kommunen.
»Vandværket modtager fra i dag vand fra Asnæs Vandværk, og der bliver taget en ny vandprøve i morgen,« skriver kommunen.
På nuværende tidspunkt vil man ikke ophæve kogeanbefalingen, før der igen er blevet fundet en ren vandprøve.
Forbrugerne vil få direkte besked fra vandværket, når der ikke længere er behov for at koge drikkevandet, oplyser kommunen, som samtidig lover også at orientere om en ophævelse på sin hjemmeside, når den kommer.