Chris Brown anholdt i England for voldsepisode på natklub
Stjernens fortid indhenter ham: Mistænkt for grov vold mod musikproducer i London
Den amerikanske R&B-stjerne Chris Brown er blevet anholdt af britisk politi under et ophold i Manchester. Det bekræfter kilder til The Independent.
Ifølge mediet er anholdelsen relateret til en hændelse, der fandt sted for to år siden på en natklub i London. Her skal Brown angiveligt have overfaldet en musikproducer, og han er nu mistænkt for grov legemsbeskadigelse.
Chris Brown, der fyldte 36 tidligere i år, var i England som led i en række koncerter, men blev tilbageholdt af politiet i Manchester i forbindelse med efterforskningen.
Politiet har endnu ikke bekræftet, om der vil blive rejst sigtelse, men efterforskningen af sagen er ifølge The Independentfortsat i gang.
Chris Brown har tidligere været i mediernes søgelys for lignende sager, og episoden i London føjer sig dermed til en i forvejen kontroversiel fortid for den verdenskendte sanger.
Kilde: The Independent