I forbindelse med de nuværende coronarestriktioner skal de fleste virksomheder indenfor detail holde lukket – også skønhedsklinikker mv. hører under denne kategori
Tirsdag klokken 11:15 kørte en patrulje i Roskilde hen til en hudplejeklinik, for at lave et covid-19 tilsyn.
Flere borgere havde nemlig anmeldt, at der var blevet annonceret på de sociale medier, ar klinikken holdt åben, og at der var blevet udført behandlinger på stedet, selvom der burde være lukket i forbindelse med de gældende coronarestriktioner.
”Ved klinikken traf politiet en ansat og en kunde, som havde bestilt tid. Patruljen så en person blive lukket ud af bagdøren, da politiet ankom. Ejeren af klinikken, en 34-årige mand fra Roskilde, ankom til stedet, hvor han blev gjort bekendt med, at virksomheden blev sigtet for at overtræde covid-19 reglerne. Han nægtede forholdet. Ingen kunder blev sigtet for noget i den forbindelse, men forklaringer fra kunder vil være en del af beviserne i sagen.” Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i sin døgnrapport.
Desuden var det anden gang, at den præcist samme virksomhed blev sigtet for at holde åben på trods af restriktionerne. Den 9. januar 2021 var politiet også til stede, hvor ejeren blev sigtet for brud for covid-19 restriktionerne.
Nu kan klinikken se frem til at modtage en bøde, for gentagne gange at have brudt coronareglerne.
Foto: Shutterstock, Pexels
Kilde: Midt- og Vestsjællands Politi/døgnrapport