Smitteboom i kommune: Nye tiltag fra fredag
Odense: Lige nu stiger smitten overalt i Danmark, og i Odense mærker de om nogen at flere får corona, især børn og unge er hårdt ramt.
incidenstal på over 400
Fra fredag morgen vil der blive indført nye tiltag i Odense kommune, lige nu er der corona på 23 af byens skoler, samt i forbindelse med fx fritidsaktiviteter, og derfor er det særligt på børn- og unge områder, der nu bliver skruet op for indsatserne.
Borgmester Peter Rahbæk Juel bekræfter de høje smittetal, og fortæller at kommunen gør alt for at få bragt smitten ned igen.
De nye tiltag indebærer blandt andet, at klasser så vidt muligt ikke blandes på tværs af årgange, at større sociale arrangementer i skolerne aflyses, og så opfordres forældre og medarbejdere til at holde afstand.
På dagtilbudsområdet betyder det, at børnene så vidt muligt skal være i mindre faste grupper samt at aflevering og hentning så vidt muligt igen skal foregå udendørs.
– Heldigvis skal vi ikke sende børn hjem fra daginstitutionen eller skolen, men vi skal bruge alle de greb, der begrænser smitten og sikrer, at børnene fortsat kan have deres hverdag i børnehaver og skoler. Det er vigtigt for børnenes trivsel at have så normal en hverdag som muligt. Så lad os sammen følge alle anbefalinger og få brudt de smittekæder, siger rådkvinde Susanne Crawley fra Børn- og Ungeforvaltningen.
Agedrup og Dalum hårdt ramt
Lige udenfor Odense ligger Agedrup og Dalum, de ligger med et alt for højt smittetal på nuværende tidspunkt.
Alle odenses borgere får nu en SMS eller besked i e-boks omkring de nye tiltag