En stol kastet gennem et vindue, var hvad elever og personale mandag morgen mødte ind til på Uddannelsescenter Holstebro på Døesvej 76
Det oplyser TV MidtVest.
En stol var nemlig i løbet af weekenden blevet kastet gennem et vindue, hvor en rude derved blev smadret.
Torben Ladefoged fra lokalpolitiet i Holstebro, oplyser at de endnu ikke er sikre på om der har været tale om et forsøg på indbrud, eller om der er tale om hærværk i dette tilfælde.
For nu oplyser politiet dog at de vil efterforske sagen som hærværk.
Umiddelbart mener politiet heller ikke, at der har været nogen inde på skolen, efter at stolen har smadret ruden.