To svenske statsborgere nægtede søndag aften at benytte mundbind i toget mod Slagelse
Derfor blev politiet tilkaldt til Slagelse Banegård, for at vente på at svenskerne her blev sat af toget.
Togpersonalet havde givet dem en anvisning om, at man skulle benytte mundbind i toget – her nægtede svenskerne at rette ind.
Derfor står de begge nu til at modtage en bøde for overtrædelse af de danske regler i forbindelse med coronavirus.
Midt- og Vestsjællands Politi oplyser at bøden som udgangspunkt vil være på 2.500 kroner per person.
Foto: Shutterstock
Kilde: Midt- og Vestsjællands Politi / døgnrapport