X

Sygeplejersker går grædende hjem: ”patientsikkerheden er væk”

Sygeplejersker går grædende hjem: ''patientsikkerheden er væk''

Der er lige nu en alvorlig situation på Akutmodtagelsen på Herlev Hospital

Der er nemlig sket en meget alvorlig situation mellem ledelse og medarbejdere.

Seks sygeplejersker fra Akutmodtagelsen oplyser til A4 Arbejdsmiljø, at arbejdsmiljøet er i krise, hvilket betyder at også patientsikkerheden er væk.

En sygeplejerske fortæller:
”Det er en fuldstændig håbløs situation på afdelingen. Vi er flere, der er gået grædende hjem. Nogle oplever hjertebanken, andre kvalme og mavepine, når de møder på job. Flere er sygemeldt, og patientsikkerheden er helt væk.”

Situationen er blevet så alvorlig, at der efterhånden har været arrangeret flere krisemøder mellem hospitalets ledelse, samt Dansk Sygeplejeråd og tillidsfolk.

Kristina Robins, der er formand for Danske Sygeplejeråd i Kreds Hovedstaden fortæller til A4 Arbejdsmiljø:
”Det er selvfølgelig en bekymrende situation, og i Dansk Sygeplejeråd er vi meget optaget af sygeplejerskernes arbejdsmiljø. Vi er involveret i den konkrete sag, og det er primært vores tillidsrepræsentant og fællestillidsrepræsentant, som er i dialog med sygeplejerskerne og ledelsen for at finde frem til løsninger.”

Den øverste ledelse i Akutmodtagelsen er ærgerlig over sygeplejerskernes oplevelser, men de vurderer ikke, at patientsikkerheden er i fare.

Ifølge oplysninger fra A4 Arbejdsmiljø, skulle 16 sygeplejersker have sagt op på kort tid, samt har der på bare to år været tre forskellige afdelingssygeplejersker.

De seks sygeplejersker fortæller, at de har fået nok af at kollegaer skal gå grædende hjem fra arbejde, og er trætte af at der skal være konstante forandringer og at ledelsen generelt er dårlig.

Sygeplejerskerne fortæller blandt andet, at der er så meget pres på i Akutmodtagelsen, at der opstår fejl:
”Vi har flere gange oplevet at have så sindssygt travlt, at vi flere gange har måttet behandle livstruende patienter ude på gangen, fordi der ikke var plads på stuerne.”

Den ledende oversygeplejerske Susanne Juu og overlæge Lisbet Ravn oplyser i en skriftlig kommentar:
”I Akutmodtagelsen går vi hver dag på arbejde med et fælles mål om at yde den bedst mulige pleje og behandling til patienterne, og derfor er vi som ledelse selvfølgelig kede af, at en gruppe af vores medarbejdere oplever, at forholdene på vores arbejdsplads ikke er, som de skal være.”

I frygt for at blive fyret, har de seks sygeplejersker valgt at være anonyme i udtalelsen, dog har A4 Arbejdsmiljø indsigt i hvem sygeplejerskerne er.

 


Foto: Shutterstock

(OBS! Foto er blot til inspiration og har intet med hændelsen at gøre)

 

 

 

 

Kilde:A4 ArbejdsmiljøEkstra Bladet

Denne hjemmeside bruger cookies.