Den kinesiske webshop er i myndighedernes søgelys for ulovlige metoder, der vildleder europæiske forbrugere – bøder kan blive konsekvensen.
Den kinesiske onlinebutik Temu er blevet anklaget for at anvende ulovlige metoder, der vildleder forbrugerne og påvirker deres køb på en måde, der betegnes som “utilbørlig”. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Forbrugerombudsmanden, EU-Kommissionen og en række europæiske forbrugerorganisationer.
De europæiske myndigheder har i fællesskab rettet henvendelse til Temu og krævet, at webshoppen ændrer sin praksis. Hvis Temu ikke imødekommer denne anmodning, advarer EU-Kommissionen om, at virksomheden kan blive pålagt bøder.